Praktikant til Greenpeaces strategiske kommunikationsarbejde
Praktikant til Greenpeaces strategiske kommunikationsarbejde
Greenpeace Norden søger en engageret, miljøbevidst og initiativrig praktikant til vores kommunikationsafdeling i efteråret 2021.
Vi tilbyder:
Som praktikant hos Greenpeace får du et grundigt indblik i en organisation, der søger at gøre verden til et grønnere og bedre sted. Du får spændende arbejdsopgaver, hvor du er med til at gøre en forskel samtidig med, at du får indsigt i organisatoriske processer. Derudover bliver du en del af en dynamisk og sjov arbejdsplads med et stor internationalt netværk.
Arbejdsopgaverne vil primært fokusere på:
-
Bidrage til udviklingen af vores strategiske kommunikation
-
Indgå i det daglige arbejde på kontoret og udvikle kommunikationsmaterialer i samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer
Dine kompetencer:
-
Studerer på en kommunikationsfaglig uddannelse
-
Har kendskab til og forståelse for strategisk kommunikation, herunder målgrupper
-
Er en dygtig skribent med flair for formidling af komplicerede emner
Baggrund:
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation og har i mere end 45 år arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme for fremtidige generationer. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene taler for miljøets interesser.
Yderligere oplysninger:
Vi forventer, at du kan være en del af Greenpeace på fuld tid (37 t/uge, ulønnet) i 3-5 måneder i efteråret 2021. Vi er fleksible i forhold til studie og evt. studiejob, så en 30 timers praktik er også en mulighed.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Sune Scheller, sune.scheller@greenpeace.org.
Send din ansøgning og CV via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 30. juni 2021, og samtaler forventes afholdt kort efter fristens udløb.